Forfatter: Pia Vigh

Virginia Woolf: Mrs. Dalloway

Én dag. Ét menneske. Én by. Én begivenhed. En roman. Og nu en film. Af Pia Vigh Om den 50-årige Clarissa Dalloway; elegant, begavet og velhavende. Dagen igennem forbereder hun sit aftenselskab. Gennem de tanker og erindringer dagen bringer med…

Kryptens koreografi

Galgendans i en fremtid på gravens rand Af Pia Vigh Lykken er en forunderlig fugl; det er at blive ringet op en grå søndag og få at vide, at man ligner Michelle Pheiffer. Det er at sidde til langt ud…

Egentlighedens jargon

Af Pia Vigh Aldrig har vi haft adgang til så megen virkelighed – på nettet har virkeligheden døgnåbent – men alligevel er det som uvirkeligheden breder sig. Som om virkeligheden ikke længere rigtig er konkurrencedygtig i den fiktive verden, underholdningsindustrien…

Erotisk exit

Pest og Liebestod i Venedig Af Pia Vigh Sjældent – om nogensinde – er der skrevet så smuk, så begavet-indtryksfuld, så disciplineret og elegant, så bedrøvet en kærlighedshistorie. Sjældent – om nogensinde – har en romanfigur elsket så indstændigt, medrivende…

Et spøgelse går gennem Europa

Af Pia Vigh “Et spøgelse går gennem Europa” – sådan indledte Marx og Engels deres kommunistiske manifest. I Zolas store roman optræder dette spøgelse i skikkelse af en 21-årige maskinarbejder, Etienne Lantier. Han lader sig indrullere i den hær af…

Alexandre Dumas D.Y.: Kameliadamen

Af Pia Vigh Det er med bekymrende mangel på patos og tragisk storhed, at Deres udsendte i Litteraturens Guldalder sidder på Vesterbrogade og harker uskønt over den vandopløselige panodil, pudser den sprukne snude i toiletrullepapir. Det faktum at vi nu…

Homo Communicatus

Det ny menneske i en ny tid Af Pia Vigh “Tankevirksomhedens processer er stadigvæk et mysterium, men jeg tror, at en tænkende maskine kan hjælpe os til at forstå, hvordan vi selv tænker.” (Alan Turing) “Ganske vist bliver Internettet i…

Urets hemmelige hjerte

– slår træt og evigt i Stig Dalagers tilfældige forbindelser Af Pia Vigh “Fodgængeren drejer om hjørnet og fortsætter i snesjappet henad Fifth Avenue. Fra et vindue på syvende sal kigger Tom Helfsgood ned på gaden og får træt, halvt…

Drømmenes topografi

– med virkeligheden som pejlemærke Af Pia Vigh Drømme må være den ældste æstetiske aktivitet, som findes. Og drømmene fortalt eller genoplevet må have været stof for de ældste fortællinger. Drømme er virkelighedens natlige gæstespil i bevidstheden. Afsættet er virkelighed…

Lokalbedøvende kedsomhed

Virkelighed uden drama – drama uden virkelighed Af Pia Vigh “Ikke hælde virkeligheden på digte ikke hælde digte på virkeligheden bare skrive digte virkelige digte” (Søren Ulrik Thomsen) Jeg tror ikke Erling Jepsen læser Søren Ulrik Thomsen. Og hvorfor skulle…