Homo Communicatus

Det ny menneske i en ny tid

Af Pia Vigh

“Tankevirksomhedens processer er stadigvæk et mysterium, men jeg tror, at en tænkende maskine kan hjælpe os til at forstå, hvordan vi selv tænker.”
(Alan Turing)

“Ganske vist bliver Internettet i højstemte vendinger prist som den Store Savnede Sammenhæng og dermed altså som en genfortryllelse af verden. Og ganske vist er det fint at viden spredes, men det er jo blot en fortsættelse af oplysningsprojektet fra 1700-tallet, civilisationen, dannelsen, fornuften og alt det andet postmodernisterne vrængede af.”

Siger Christian Bundegaard i sin Bognik i Graf. Man kunne forledes til at tro, at han har læst Christer Sturmarks bog Det hele menneske.

downloadSturmarks projekt er nemlig at overbevise os om, at renæssancemennesket er … genfødt.

En nyfødsel af en genfødsel, en ‘ny renæssance’ – der er noget med begreberne, som ikke er helt på plads her. Sproget er ikke med Sturmark – men tanken er. Og hans bog er godt tænkt, om end dårligt skrevet.

Sturmarks tanke er, at introducere det moderne menneske i IT-alderen som et renæssancemenneske; det grafiske, associative og visuelle menneske, et menneske hvis fundament er tværvidenskabelige grundpiller, et menneske, som trives i og med såvel videnskaben som kunsten. Og noget kunne tyde på, at hans vision netop er at forlænge Oplysningstidens projekt hen imod årtusindskiftet.

I kølvandet på dette genfødte eller nyfødte menneske ændres verden omkring os, og de krav som stilles os. Sturmark bemærker blandt andet, at kvindelige ledere efterhånden er og i hvert fald kommer i høj kurs, at nye ledelses- og virksomhedsstrategier især i kommunikationsvirksomheder viser sig frugtbare – ikke bare med henblik på økonomi og produktion, men også for den enkelte medarbejder.

Sturmarks fremtidsvision er en tid præget af intuitiv, associativ, ikke-lineær og ikke-sekventiel tænkemåde. Og som han skitserer sine tanker, forekommer de både sympatiske og attraktive. Men det bliver ved skitsen; desværre surfer Sturmark lige vel hastigt over den begrebsverden, han selv introducerer, og hans tanker bundfældes aldrig i udfoldet argumentation. Det kan jo skyldes, at vi stadig bærer på den syllogistiske logiks arv, og ikke i takt med tiden fæster lid til den intuitive logik (sic!). På den anden side kan man måske nok på lidt nonchalant og generøs vis hævde, at det netop er syllogismen, som er logikken bag computerens forstand af nuller og ettaller:

Præmis 1: Alle mennesker er dødelige
Præmis 2: Sokrates er et menneske
Slutning: Sokrates er dødelig

Og med computerens logik kombineret med den hastighed, hvormed den er i stand til at bearbejde og fortolke data har informationsteknologien fået sin renæssance.

IT er tidens mantra. Ganske mange har ikke helt hold på det begreb: IT, men bruger det ikke desto mindre uanfægtet og har ualmindelig mange holdninger til dette begrebs styrker og svagheder. Der tales om paradigmeskifte, et nyt verdensbillede her ved indgangen til et nyt årtusinde – og man spørger sig selv, om denne interesse ikke har en vis lighed med interessen for en særlig kejsers beklædning (eller mangel på samme). IT er tiden, ville Sturmark sikkert svare. Et godt stykke ad vejen har han ret:

“IT er den første teknologi i verdenshistorien som anvendes for at forstærke menneskets intellektuelle og mentale kraft. Tidligere værktøjer i historien blev skabt for at forstærke menneskets fysiske egenskaber, såsom styrke eller hurtighed, for eksempel hammeren, løftestangen eller bilen.”

Og det er vigtigt at forstå, at informationsteknologien flytter os fra industrisamfundets normer og krav om produktion til informationssamfundets værdiskabelse i form af information og kommunikation.

Men han tager fejl, når han udråber denne udvikling til “et paradigmeskifte af samme størrelsesorden, som da vi bevægede os fra bondesamfundet til industrisamfundet for ca. 150 år siden.”

Industrialiseringen havde langt større indflydelse på det enkelte individs levevilkår af temmelig basal art. Med industrisamfundet opstod en række af de samfundsmæssige behov, som lagde grunden til den velfærdsstat, der i dag er forudsætningen for en videreudvikling i retning af et informationssamfund. Industrien krævede mange og stærke arbejdere ofte med en skoling af en eller anden art; skolereformer så dagens lys, den gennemsnitlige levealder blev drastisk forlænget, kvinders vilkår blev forandret – alt sammen som afledte virkninger af de krav til befolkning og stat produktionen stillede. Det var med industrialiseringen begreber som fritid, livskvalitet og privatøkonomi opstod. Skiftet til IT-samfund vil uden tvivl revolutionere vor opfattelse af mangt og meget, men det vil næppe berede længere levetid, færre som dør af sult …

Og så er jeg i øvrigt tilbøjelig til at tro, at betydningen af Gutenbergs bogtryk som enkeltstående historisk begivenhed er fuldt ud på højde med internettets revolutionerende betydning for massekommunikation. IT og internettet forstærker og forstørrer ganske mange af de forhold – samfundsmæssige, mellem-menneskelige, politiske etc. – som virker i vores hverdag og vil præge vores fremtid, men det er vigtigt at holde sig for øje, at IT er en kontekst for noget allerede eksisterende, og nettet blot er en anden og langt mere effektiv måde at kommunikere dette noget på. Og det er vigtigt at huske på, at internettet ikke er noget i sig selv andet end kabler i jorden og satellitter i luften. Internet er en platform. Papir er en anden platform. Gutenberg opfandt ikke papiret, men en metode til at trykke store mængder information på store mængder papir. Indholdet på papiret var det samme – det blev nu blot kommunikeret til mange. Det samme er tilfældet med internettet; indholdet er det samme: nyheder, reklamer, services, informationer …. blot kommunikeret langt mere effektivt.

Det lyder måske banalt, men ganske megen af samfundsdebatten om IT og internet har ikke forstået denne forskel.

Måske Sturmarks bog kan afhjælpe de største misforståelser; intentionen om at trække informationsteknologiens idehistoriske, humanistiske og filosofiske referencer til en nært forestående fremtid lykkes i glimt. Som helhed forekommer projektet noget ujævnt og uhomogent. Måske i kraft af at være en opsamling på de mange artikler, klummer og causerier Sturmark de sidste par år har beriget blandt andet Dagens Nyheter og Sveriges Radio med. Men enkeltvis virker afsnittene om for eksempel informationsteknologiens matematiske og logiske forudsætninger både engagerende og inspirerende, når Sturmark redegør for, at langt de fleste og væsentligste erkendelser er fra 50 til 150 år gamle. Og som indlæg i den standende debat om IT og det samfund, vi ønsker os eller må affinde os med, er Sturmarks enkelte pointer og indsigter frapperende tankevækkende!

Internettet kunne være en genfortryllelse af verden; Den Store Savnede Sammenhæng, Den Store Fortælling, hvis Sturmark har ret …

“I think there is a world market for maybe five computers.”
(Thomas Watson, chairman of IBM, 1943)

“For the consumer, our theme is Web lifestyle.”
(Bill Gates, Microsoft Corporation, 1998).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *