Barbie slår igen

Mandebog om hulemænd og drengerøve

Af Pia Vigh

downloadHvad kvinder ikke ved om mænd – det kunne der uden tvivl skrives tykke, lærde og morsomme bøger om. Kroppsykoterapeut Carl-Mar Møller har begået en. Men den er hverken tyk, lærd eller morsom.

Carl-Mar Møller er Danmarks svar på Jern-Henrik, der med sine mand-find-dig-selv-kurser i Grib Skov søger at fremelske den lille urmand, der har præstationsangst overfor Barbie, og som kvindebevægelsen har gjort ganske impotent.

Møllers i grunden ret interessante og sympatiske projekt er at fortælle os, “hvordan manden oplever kærligheden og forholdet til kvinden.” Og han fastslår indledningsvis, at der er skrevet hyldemeter efter hyldemeter af bøger om kvinder, for kvinder, af kvinder om kønsspørgsmål og parforhold, men ingen af dem tør kritisere kvinders fejl i forhold til mænd. Og det har han så ganske ret i.

Velbegrundet, saglig kritik vidner om engagement og dyb respekt for den sag eller det menneske/det køn kritikken tager retning imod – og en sådan rettet imod kvinden i generel forstand skulle være så inderligt velkommen!

Men allerede introduktionen afslører, at Møller er for dårligt fagligt funderet og for dårligt redaktionelt hjulpet til at kunne andet end opkaste private, hjemmebryggede teorier og personlige erfaringer, der i grunden fremkalder skuldertræk frem for provokeret lyst til debat eller de aha-oplevelser, han håber at kunne bibringe:

“Angsten for at kritisere kvinden er tilsyneladende omfattende og kollektiv – måske er det frygten for at sætte os op imod den, vi er født af.” (Min kursivering).

Den slags ubehjælpsomme, dybt banale og oversimplificerede kortslutninger træder overalt i stedet for teoretisk velfunderede følgeslutninger. Dertil kommer, at bogen ligner noget, der er blevet til i en tidlig, klodset version af WordPerfect, der lige netop har været i stand til at mobilisere en `kopiér’-kommando, som Møller har gjort flittig brug af.

Under henvisning til, at mænd foretrækker korte og koncise fakta, er bogen splittet op i ultrakorte afsnit uden formidlende overgange eller åbenlys indbyrdes sammenhæng.

Og når opmærksomheden – med besvær – vendes fra gengivelsen af håbløse og ufrivilligt komiske konstateringer af, for eksempel hvad manden ikke kan lide ved kvinden: “Hvis hun ikke vil slikke pik, når han kører bil”, er hovedpointerne i Møllers betragtninger og erfaringsmateriale, at mænd ved mere om kvinder, end kvinder ved om mænd, samt at kvinder ofte forventer, at mænd kan læse vore tanker og at vi bliver voldsomt skuffede, sårede, aggressive, indadvendte, når det ikke er tilfældet. Eller fejlagtigt mener, at det kan man så lære ham. Fine konstateringer. Men de – og de få andre brugbare og interessante indsigter, der med lidt held kan udvindes af den rodede layout og struktur – får bare lov at blafre i vinden uden at danne grundlag for videre spekulationer eller konklusioner.

Men Møller gør sin sag en bjørnetjeneste, når hans fremgangsmåde og insisteren på at skære alt ud i letfordøjelige småbidder, byder ham at råde således ved tab af sin elskede: “At græde mindst 15 minutter hver dag, gerne sammen med en anden” – eller at håndtere mænds vold mod kvinder således: “Når en mand er voldelig overfor en kvinde, er skylden hovedsageligt hans egen, men hun har også del i den. Hvis jeg skulle dele skylden i procenter, vil det ofte blive 60% til manden og 40% til kvinden.”

Hvordan mon det forholder sig med voldtægt? Er kvinden for 30% vedkommende selv skyldig? 20%? 50%? Det er en mildest talt uheldig måde at præsentere sine pointer på! Møllers intention er muligvis at gøre opmærksom på, at vold i et parforhold er parrets problem, i og med at hans tærskel er for lav, og at hun for ofte overskrider den. Men det er ikke det, der står. Der står, at kvinder bærer lidt under halvdelen af skylden for at få bank! Sunde mænd reagerer ikke med vold, om de tirres nok så voldsomt af en dum kælling. Det er aldrig kvinders skyld, hvis de bliver banket, voldtaget – og det er altid overgreb, som kvinder, mænd, samfundet ikke skal tolerere!

Materialet kunne med fordel være strammet gevaldigt op; renset for irriterende gentagelser, for disse farlige forsimplinger og respektløse generaliseringer. I sin iver efter at være letforståelig skyder Møller så mange genveje, at ikke bare han selv, men også hans læser farer vild. Pointerne er så skarpe, at man skærer sig på dem og for let læser hen over det, der kunne tænkes at være Møllers intention – og det er synd, for der ligger uden tvivl stor erfaring og stort arbejde bag.

Det faglige grundlag for denne bog er Møllers erfaring som praktiserende terapeut gennem 10 år, og de hundredvis af samtaler med mænd, kvinder og par han i den forbindelse har ført. Et stort erfaringsmateriale står således til hans rådighed, men det er vigtigt at være opmærksom på, at hans materiale netop ikke er repræsentativt og dermed i stand til at danne grundlag for konklusioner om mænd og kvinder generelt, al den stund, at de mennesker Møller har talt med, vel netop har opsøgt ham som terapeut, fordi de har problemer.

Og det væsentlige problempunkt synes at være, at manden ikke længere ved, hvordan han skal være mand – for sin kvinde, i sin egen selvopfattelse.

“Mandens kendskab til sin oprindelige natur er blevet forvrænget i de seneste 25 år, hvor kvinden har fået afgørende indflydelse på, hvad der er rigtigt at føle, tænke og bruge sin tid på. De 25 år har fået mange mænd til at få et negativt forhold til deres eget væsen i en sådan grad, at de skal være påvirket af alkohol eller fortrænge egne behov for at kunne have det rigtig godt med sig selv og kæresten.”

Man ser det for sig: en sprællende yngling opfyldt af en ungdomstrods, der ligefrem ligger på lur efter krænkelse og anledning til kamp. Undskyld mig det let sarkastisk-overbærende i tonen og antydningen af det infantile islæt i denne ‘maskuline’, forkrænkede klynken, men hvad er det for flødeskæg, som så let lader sig indfange i kvindelumskheds snarer?! Eller hævet i højere potens: hvad er det for en maskulin selvforståelse, som efter totusind års selvkonsolidering punkteres af 25 års styrket feminin selvforståelse?!

Enten står vi her med et logistisk problem af dimensioner – eller også er det simpelthen ikke sandt, at et kvart århundredes kamp for kvinders rettigheder har taget luften og duften af den post-moderne mand. Min påstand er, at om den moderne mand føler sig impotent, er det ikke kvinders eller kvindekampens skyld, og den let tvivlende konjunktion i kursiv indikerer min tvivl om, at den maskuline selvforståelse overhovedet skulle være i krise.

Det er muligt, at en række mænd – og kvinder – har private problemkomplekser, men der er forskel på, om de udspringer af eller blot involverer problemer funderet i kønnet og forholdet til det modsatte køn. Og jeg har en grum mistanke om, at Møller forveksler de to omstændigheder.

Kønsidentiteten er en helt igennem integreret og uadskillelig del af psyken, og de fleste menneskers problemer vil derfor i et eller andet omfang involvere kønsidentiteten. Men det berettiger ikke til den misforståelse, hvorpå så fortvivlende mange af tidens pop-psykologiske terapibøger hviler: at det er kønnet hvorfra snart sagt alle psykiske problemkomplekser udspringer. Men der er penge i skidtet – og mere Jørgen Clevin end Sigmund Freud.

Det samme gælder dette forsøg på at indkredse manden, der i Møllers billede streges op som et jævnthen indolent væsen med mindreværdskomplekser, man som kvinde skal gøre sig store anstrengelser for at støtte og forklare de mest simple ting, sådan at han forstår bare lidt – om kvinder og sig selv. Efter endt læsning kan jeg med taknemlighed blot konstatere, at dét billede langt fra portrætterer de mænd, jeg kender og kender til mere eller mindre intimt.

Var ønsket om som kvinde at udsætte sig for skarp, kompetent kritik og forstå mandens dybeste væsen med Møllers bog nok så påtrængende og oprigtigt, skuffes man grumt – selv efter anden gennemlæsning desorienteres man ud over al rimelighed. Bogen er ganske enkelt for dårligt skrevet, for dårligt redigeret og for dårligt produceret, også om den muligvis var meget godt tænkt.