Fra dagbøger til portaler
Weblogs er et af nettets originale publiceringsmetoder for almindelige mennesker; fænomenet udviklede sig fra, at folk sendte links til deres venner, til at de begyndte at publicere dem dagligt i listeform på en simpel hjemmeside.

Weblogs er en form for enkle hjemmesider, hvor man ved hjælp af webbaserede programmer kan publicere sit indhold uden nødvendigvis at kunne mestre html-kodning. De publicerede og typisk meget korte tekster af kommentar-tilsnit bliver listet i kontinuerlig rækkefølge efter dato og tidspunkt, og får nærmest karakter af online-dagbøger. Et par af de mest kendte værktøjer til publicering af weblogs er Blogger og Radio Userland.

Enkelte af de store klassiske portaler, defineret primært som et søgekatalog og link-indeks, er etableret på baggrund af weblogs. Yahoo!, hvis allerførste navn var Jerry's Guide to the World Wide Web, startede som en slags netdagbog over to studerendes, Jerry Yangs og David Filos, personlige interesser.

Strategien bag de store horisontale portaler udviklede sig hastigt fra at være et site, et internetkatalog, der leder brugeren videre ud på nettet til at være designet med det formål at lokke store mængder af forskellige mennesker med forskellige interesser til ved at tilbyde en bred og brugbar service; at samle mange ofte indbyrdes forskelligartede tjenester og interesser under en adresse.

Portaldesignet begyndte at ændre sig fra den udadvendte profil, hvor formålet var at lede brugeren videre ud på nettet til en mere indadvendt profil, hvor ideen var at holde flest mulige brugere på sitet ved at tilbyde lidt om så mange emner, som det enten var muligt selv at producere indhold om eller at skaffe sig via alliancer og samarbejder. Logikken bag portalen skiftede fra at være brugerens indgang til nettet til i stedet at være et net på nettet - den eneste webadresse brugeren ideelt set behøvede at surfe på.

Fra portaler til communities
Ved siden af de vertikale portalers fascilitering af interessefællesskaber voksede selvstændige communities frem. Virtual communities bliver ofte defineret som websteder, hvor folk til at begynde med nok kommer på grund af indholdet, men hvor de bliver på grund af de andre deltagere. Målt i antal besøgende er breddeportaler som Yahoo! de mest succesfulde, men måler man på faktorer som loyalitet (genkommende besøg) og deltagelse er det dybdeportaler og communities med brugergenereret indhold, der har den største succes.

Horisontale portaler samler lidt om meget, mens vertikale portaler samler meget om lidt. Eksempel på en horisontal portal er Opasia. Eksempel på en vertikal er AOK eller Rejsefeber.

Undersøgelser viser, at de fleste brugere vender tilbage til de samme relativt få sites. Illusionen om at det er let at surfe og finde de sites, der imødekommer individuelle ønsker og behov indfries ikke af de horisontale portaler, der med deres brede fundament henvender sig til den laveste fællesnævner; alle og ingen.

Internetportalen EON.dk (Egmont og Opasia) lukkede den 1. juli. Dermed lukkede én af Danmarks dyreste satsninger på nettet. Ifølge de seneste tal fra Foreningen af Danske Internetmendier (FDIM) indtog EON med cirka 81.000 unikke brugere på en uge en 16. plads i rækken af kommercielle danske sites.

Fra communities til weblogs
Efterhånden som de fleste netbrugere bliver bedre rustet til at anvende nettet, stiller den enkelte bruger større krav om personificeret indhold, og breddeportalernes service til alle om alt erstattes efterhånden af specialiserede dybdeportaler og communities eller af endnu mere specialiserede weblogs.

Stadig flere brugere på internet udgiver deres egne weblogs, men også virksomheder benytter i stadigt stigende omfang weblogs til at fortælle kunder og leverandører om projekter, de arbejder med. For eksempel The Guardians variation over begrebet weblog, der på det nærmeste er en dagbog over de bedste online nyheder og features.

Som en særlig sofistikeret publicering af personligt materiale, kan man via et lille klientprogram, the brain, vælge at strukturere og publicere sit eget tankeindhold, sin hjerne og samtidig få adgang til en virtuel tænketank af andres hjerner, for eksempel Finnegans Wake – Another possible view of the Wake.

Hvor især de officielle portaler og communities tilbyder stor troværdighed og professionalisme i indholdsproduktionen og formidlingen, tilbyder de private sites af brugergeneret indhold, som weblogs, at tilgodese det voksende behov for specialisering og fordybelse i detailstof og snævre interesseområder.

Internet var i sin barndom præget af myten om den glade surfer, der søgte og fandt. Nu er internet for de fleste mennesker et værktøj og en oplevelseskanal, og de færreste har tid eller efterhånden lyst til at surfe formålsløst omkring. Så meget desto vigtigere er ressourcer som de vertikale portaler, communities og de specialiserede weblogs.

Nettet er og bliver brugernes kanal.
.