"At gendrive ham er at blive forurenet med uvirkelighed" ('The Avatars of the Tortoise')

Der findes ingen intellektuelle øvelser, som ikke i bund og grund er unyttige og ligegyldige. Et standpunkt Borges meget vel kunne have indtaget - og muligvis også har formuleret. Ikke desto mindre holdt Borges i 1977 syv foredrag - om Dantes Guddommelige Komedie, om mareridt, om Tusind og én nat, om buddhismen, om poesien, om kabbalaen og om blindhed - syv foredrag, der lever i stærke, poetiske åndedrag af den art, som kan genoplive et udmattet intellekt til igen at huske litteraturens, åndslivets, ordenes væsen og gyldighed.

Foredragene har hver en titel, men de forholder sig ikke blot til dette ene emne; de knopskyder i tankerækker, som vokser sammen i fabulerende mønstre og levende hegn af temaer. Den bærende motivation bag Borges' foredrag og hans intellektuelle virksomhed i øvrigt er kærligheden til sit fag, til litteraturen og den gode historie, til poesien. Kærligheden føder og nærer hans visdom - ikke omvendt.

"Om mig selv kan jeg sige, at jeg er en hedonistisk læser. Aldrig har jeg læst en bog, fordi den var gammel. Jeg har læst bøger på grund af den æstetiske sindsbevægelse, de bereder mig, og jeg har sprunget kommentarerne og de kritisk afhandlinger over."

I sit foredrag om poesien resumerer Borges sine ræsonnementer - eller simulerede ræsonnementer - med et vers af Angelus Silesius: "Rosen har intet hvorfor, den blomstrer fordi den blomstrer."

Karakteristisk for Borges' virke - og i skarp kontrast til en del kolleger i de intellektuelle, litterære cirkler - er den tvivl og ydmyghed, som ligger til grund for hans bestræbelser, motivationer og ønsker. Det eneste, man undervejs i Borges' litteratur kan være sikker på, er, at alle skråsikre dogmatiske postulater er nonsens. Borges er en tvivlende og en spørgende læser, som omsætter egen tvivl og undren til litteratur; han skabte en unik genre, man kunne kalde 'det lille, fortællende essay'.

Borges holdt sine foredrag 78 år gammel og blind, og han måtte improvisere og tale efter hukommelsen. Foredragene blev optaget på bånd og solgt som grammofonplader, indtil en mexicansk forlægger besluttede at udgive foredragene som en essay-samling: Syv aftener. Syv aftener er syv små fortællende, undrende, kloge og meget smukke essays.

Borges begyndte sin skribent-virksomhed som seks-årig med fantasifulde historier inspireret af Cervantes. Da han var ni år oversatte han Oscars Wildes 'The Happy Prince' til spansk - og gjorde det så overbevisende, at man som en selvfølge antog, at Borges' far var ophavsmanden.
Borges' sidste værk er Atlas fra 1984 (dansk oversættelse 1987), en rejsebeskrivelse af næsten mytisk karakter; en opdagelsesrejse gennem tid og rum. Og det var på denne sidste rejse, Borges endelig fik opfyldt sin drengedrøm: at stryge pelsen på en levende tiger; en gestus af heroisk art.

"Ingen er nogen, ét eneste udødeligt menneske er alle mennesker. Som Cornelius Agrippa, er jeg Gud, jeg er helt, jeg er filosof, jeg er djævel og jeg er verden, hvilket blot er en kedsommelig måde at sige: jeg eksisterer ikke."